Man kan også få matematikvanskeligheder senere i livet

Man betragter tit matematikvanskeligheder som noget, der opstår hos helt unge mennesker, når de går i folkeskolen, hvor de opdager, at de ikke er så gode til matematik.

Her mener vi ikke bare, at man ikke ser det som ens favoritfag, og man excellerer i andre kategorier, men at man måske er decideret talblind, som der er andre mennesker, der er ordblinde.

Nogle kommer fra det igen, mens andre får det bedre med matematikken senere i livet, fordi det egentlig bare handlede om, at de ikke fik lærdommen ind på den rette måde.

Derfor kan de mennesker måske have svært ved at trække tal fra hinanden, lægge sammen samt de små tabeller, men de kan godt finde ud af svære ligninger.

Andre finder måske matematikkens glæder på andre faconer, mens der måske er områder af matematik, som de bliver gode til.

Men man kan sagtens være god til at starte med, og så bliver man dårlig.

Matematikvanskeligheder rammer i alle aldre

En årsag kan være, at man har et område med matematik, som man aldrig fik lært, hvorfor man har svært ved at sætte bindeled mellem den almindelige matematik og så de mere svære begreber.

Det er lidt en skam, hvis det afholder en fra at læse videre med matematik eller blive god til det, men det er især træls, hvis man så senere ikke har ressourcerne til at tage sig af ens egne børn, når de skal have hjælp med lektierne til matematik.

Men vanskelighederne med matematik kan ganske enkelt også opstå grundet alderdom, fordi man mister evnerne til at holde styr på større begreber med matematik, som ens hjerne svækkes med alderen.

Det kan komme i større eller mindre omfang, og det kan jo være begyndende tegn på, at man har problemer med hukommelsen eller andet, hvorfor det kan være et symptom på et andet problem i livet.