Lav dit eget garn

Lav dit eget garn

april 14, 2020 Slået fra Af Cathrine F. Poulsen

Går du og tænker over, hvordan du kan lave dit eget garn i lemvig?

I princippet kan man lave garn af pelsen fra de fleste dyr, så længe pelsen er i rette kvalitet og længere end 4-5 cm. Har du en angorakanin, en langpelset hund, en moskusokse, en lama, en kamel, eller et får gående i baghaven, kan du indsamle pelsen og spinde den til blødt og anvendeligt uldgarn ved at følge processen fra den ældgamle tradition.

Der er flere forskellige måder at anvende den indsamlede pels på. Ønsker du at spinde den til garn, kan du væve, hækle, eller strikke nye ting til hjemmet eller garderoben, naturligt og selvforsynende. Det er også muligt at koge og presse ulden, så det bliver til filt, som giver andre muligheder.

Uld består af naturfibre. Selvom syntetiske fibre i dag kan have stort set samme kvaliteter som original uld, er der for mange alligevel en charme ved at omgive sig med rent naturlige materialer, og forskellen vil altid kunne mærkes. Den naturlige uld giver tøjet god elasticitet, og gør det vandafvisende, temperaturregulerende, fugtoptagende, og nemt at rengøre.

For at nå dertil, skal den indsamlede uld gennemgå en proces. Først skal det renses for skidt og lanolin, så det er klar til at blive kartet. At karte uld vil sige at rede de sammenfiltrede uldklumper med flade stålbørster, indtil uldfibrene er glatte og fine. Herefter skal ulden spinnes til garn, enten på en rok eller en håndten. Der findes mange tips på nettet til, hvordan du undgår at garnet snor sig sammen, og hvordan du bedst opbevarer ulden undervejs. Med den rette teknik har du inden længe et garnnøgle af 100% hjemmelavet uld, som kan sættes i produktion til hvad du ønsker at fremstille.

Så kom i gang med at indsamle pelsen med det samme, så du kan komme i gang med dine uldprojekter mens det stadig er koldt.