Det er noget af et arbejde at fjerne bryllupspynt dagen derpå

Kender du det med, at du er på ferie, ture, forlængede weekender med videre, og så skal der da købes en souvenir med hjem fra den oplevelse?

Og det skal da helst gerne være noget, som kan stå fremme, så man hele tiden kan blive mindet om den gode oplevelse, det var at tage på den tur.

Men med tiden mister det sin betydning, fordi man ser på det så tit, men mest af alt bliver man irriteret over, at man skal støve af omkring genstanden og/eller fjerne den for at kunne gøre det.

Så du ender faktisk med at fjerne den og tage de fleste unødvendige nipsgenstande væk, så det er lettere at gøre rent.

Dit hjem kan så komme til at se noget sterilt ud, men det er trods alt lettere at gøre rent nu.

Den begejstring kan man også have med et bryllup, hvor man går fuldt ud med pynten, men bagefter skal man jo fjerne det igen, og så fortryder man sin begejstring for det.

Hvem skal lige få gjort noget ved alt det bryllupspynt?

Man tror og håber jo på, at det er den eneste ene, man skal giftes med, så det bliver ens sidste bryllup, også selvom det måske ikke er det første.

Derfor vil man jo gerne vise sin store kærlighed og betydningen af dagen ved virkelig at pynte op, og det er da som sådan også sjovt at pynte op, om man gør det selv, hjælper til eller får andre til det.

For der er spænding i kroppen, og man ser for sig, hvordan det vil tage sig ud på dagen, og man kan bruge pynten til pæne billeder også.

Men bagefter brylluppet er det ligesom med tømmermænd efter en fest: man gider ikke rigtig gøre rent, men det skal jo gøres.

Så måske skal man lige holde inde med alt for meget bryllupspynt, for nogen skal jo fjerne det igen.